Profil
Smidstrup-Farmen er beliggende i det naturskønne Nordsjælland mellem Gilleleje og Rågeleje. Her er heste, æsler, ponyer, grise, får, kaniner, marsvin, høns, gæs, ænder, hunde og katte. Alle dyrene er tamme, så børnene kan virkelig få tæt kontakt.
Dagen igennem vil der være forskellige aktiviteter, som børnene kan deltage i. Aktiviteterne skifter alt efter årstid og vejr.
Skulle I have specielle ønsker eventuelt om projekter I har i skolen, børnehaven eller institutionen, vil vi meget gerne være behjælpelige med at følge op på dette. Kontakt os venligst for yderligere information.
Familier og enkeltpersoner kan også besøge bondegården.
Madpakker kan medbringes, men drikkevarer skal købes på bondegården.
Gruppearrangementer bedes aftalt i god tid. Besøgets varighed er ca. 3 timer.
I gruppearrangementer er drikkevarer til børnene og kaffe/te til voksne inkluderet i prisen.